I skovens dybe stille ro

Der er en fantastisk ro i skoven - specielt når det regner. 
Indrømmet, jeg elsker naturen. At gå lange ture, eller bare at finde et sted og sidde midt i det hele. Jeg kan ganske enkelt ikke undvære det, at komme ud og bare være en del af det hele. Der er så mange flotte motiver, der bare venter på at blive set. Samtidig er motiverne aldrig ens, hvis jeg nu kommer igen i morgen, så ser det helt anderledes ud. 
Men hvis jeg nu ser mig selv i spejlet - sådan rigtigt - så ser jeg nok heller ikke helt ens ud hver dag. Selv om jeg tror det. Alle de forskellige sindsstemninger vi kan befinde os i - de afspejler sig på den ene eller anden måde - bare vi ser godt efter. 
Det er noget andet med træerne som spejler sig i vandet. De er som de nu er - uden forskellige sindsstemninger. Og dog - de forandrer sig også fra dag til dag, nogle blade falder af, en gren knækker osv. 
Det hele handler om at være opmærksom, at betragte - sig selv, hinanden og omgivelserne - med et åbent sind, uden forud-indtagede holdninger og erfaringer. Se på det hele som det nu engang er. Så kan verden pludselig åbne sig for nye opdagelser.

Ha´en rigtig god weekend, uanset hvad du så skal bruge den til
Ulla