Det var en virkelig flot aften. Jeg var ude for at lede efter krondyr i det vestjyske. Dyrene blev lokaliseret, men samtidig blev jeg vidner til denne fantastiske solnedgang. Jeg var bare så meget til stede i nuet. Det var nærmest som om nuet indfangede mig, jeg kunne ikke andet end være til stede i det. Jeg så naturens skønhed, jeg mærkede køligheden mod min hud, jeg duftede aftenens dufte og hørte lydene omkring mig. Wauuuw - lad mig bare blive her lidt endnu......
At være til stede i nuet, det er vigtigt hvis vi virkelig vil opleve at vi lever. At vi ikke bare lever vores liv på autopiloten og kun venter med længsel på den kommende sommerferie til næste år.
Jeg har for nylig læst Susse Wolds selvbiografi "Fremkaldt". For øvrigt en bog jeg varmt kan anbefale. Den er skrevet med en helt naturlig varme og oprigtighed.
Et sted i bogen faldt jeg særligt over hvad Susse skriver om at være til stede i nuet. Det skal siges at det lille udpluk er taget ud af en større sammenhæng, men jeg synes nemt det kan stå alene.
"Jeg blev kaldt for Professor Spinat, fordi jeg altid, i mine tanker, var et andet sted. Jeg har senere måttet bruge mange kræfter på at turde være til stede i nuet. Det er jo det eneste, vi har. Det er dér, man føler sig i live. Hvis man ærgrer sig over fortiden og bekymrer sig om fremtiden - så har man jo ikke noget nu. Man er ikke til stede. Og de stakkels mennesker, man har omkring sig, hvad med dem? Jeg tror at den største gave, man kan give et andet menneske, er kvaliteten af sit eget nærvær, sin egen opmærksomhed."
Er det da ikke smukt beskrevet?
Med disse linjer vil jeg ønske dig en rigtig dejlig dag
Ulla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar