Sider

fredag den 30. november 2012

Styrke og ro

Engang på facebook, skrev jeg noget om den enorme ro, der udstråles fra den store tyr. 
Den ved nøjagtig hvem den er og hvad den kan - ingen grund til panik. Jeg har det sådan, at når jeg ser på billedet, så falder der også ro over mig. Selv om det er et dyr, man skal omgås med forsigtighed, så er der også en vis form for tryghed forbundet med det store dyr.

Den store tyr på billedet udviser en meget stor fysisk styrke - der er vist ikke mange som vil tage kampen op med den. Men styrke behøver jo ikke kun at være fysisk styrke. At være psykisk stærk, er straks noget helt andet. Her behøver du ikke at spille med musklerne - men bare at være dig selv. Du behøver ikke engang at udstille din styrke - men den kommer frem, når der er brug for den - inde i dig selv. 
Jeg har oplevet personer, som i hverdagen ikke gør det store væsen af sig selv, og bare forsøger at få tingene til at fungere. Men når det så kommer til stykket - så kan det være denne person, som i en meget svær situation, virkelig træder i karakter og viser en enorm styrke.
Det er ikke altid de højest råbende der er de stærkeste - fordi de kan vise sig frem og spille med musklerne - er det ikke sikkert de vinder i den sidste ende.

Min pointe her op til weekenden er - stol på dig selv - og du vil finde styrke til mere end du lige går og tror.
Ha´en dejlig weekend
Ulla

onsdag den 28. november 2012

Rammer


Når jeg betragter dette billede, så er der mange forskellige vinkler at skrive om. Men det der falder mig ind lige nu - det er ordet rammer.
Ordet rammer, kan tolkes på mange måder. Vi har alle brug for rammer i vores liv, såvel stærke og vel definerede, som de små lette og skrøbelige. Lige nu sidder jeg og tænker på, at jeg mere eller mindre bevidst har et stort behov for trygge rammer, som jeg kan vende tilbage til. Jeg er en person, der gerne vil opleve og lære - men jeg har et behov for at kunne vende tilbage og søge tryghed inden for mine egne rammer. Mine trygge rammer, er lidt svære at beskrive lige nøjagtig hvad det indebærer. 
Men det er en tryghed i at kunne være sammen med min nærmeste familie, når jeg har brug for det. Det er et behov for at kunne søge tryghed og næres af tryghed i mit hjem, når det er det, jeg har brug for. 
Det er en fornemmelse af, at jeg er en del af noget. At det betyder noget om jeg er der. Samtidig er det et spørgsmål om at jeg har mulighed for at sætte rammerne for noget, i nogle situationer. At det er mig der skaber noget - giver noget til nogen - opbygget inden for mine rammer. Helt særligt er det, når jeg har skabt rammerne for at en eller flere, får en god oplevelse ud af det, jeg har sat rammerne for. 

Ha´en dejlig dag
Ulla 

mandag den 26. november 2012

We Take Care Of Our Own - Bruce Springsteen

Min svaghed er.........




.........Bruce Springsteen.
Igennem rigtig mange år, har jeg været fan af "Bossen". og det var med glæde jeg købte den nye CD med ham. Han kan stadig.....
Det her med at have noget kendt med sig - gennem mange år. Jamen det er jo en del af mig. Jeg er den jeg er - med min svaghed for Bruce Springsteen og alt det andet jeg indeholder. Hvis jeg ikke havde slæbt musikken med lige nøjagtig ham med mig - ja så var det jo ikke rigtig mig der sad her. Hmmm, nu bliver det vist lidt for omstændigt - lyt hellere til musikken her - skru godt op - og hyg dig - dans bare rundt.............

Ha´en fantastisk dag
Ulla

fredag den 23. november 2012

Novembers himmel

Novembers himmel er ofte meget grå og diset. Men novembers himmel kan også være klar og blå. Denne dag i november var der højt til himmelen og store åbne vidder. Der var rigeligt med albuerum, det var befriende at stå lige der midt i det hele.
Hvis du ser godt efter på billedet, så kan du næsten fornemme hvordan jorden buer lidt - helt derude i horisonten. Det er ikke så tit, vi har mulighed for at se fuldstændig ugeneret ud i horisonten. Så er der diset, så er der træer eller bygninger i vejen, eller også er det bare en dag, hvor du ikke lige lægger mærke til det.
Min fornemmelse af at stå der, midt i det hele - det var en enorm fred. Jeg følte mig bare så hel, som en helt naturlig del af det hele. Men jeg følte mig også lille, den her lille brik, midt i det store hele. Jeg følte samtidig ydmyghed - fornemmelsen af at få lov til, bare at være en del af denne dejlige natur, at få lov at være midt i den - uden at skulle spørge om lov, eller yde en hel masse for at kunne vær der. Jeg blev bare inviteret ind - midt ude i det store åbne landskab. 
Dette var en dejlig oplevelse, som jeg ikke ville have været for uden. Der findes uendelig mange oplevelser af denne slags - det er bare om at være til stede med dem - at gribe chancen og nuet, når som helst.

Ha´en dejlig weekend
Ulla



tirsdag den 20. november 2012

Det var dejligt

Sidste uge stod på ferie. En hel uge, hvor vi selv bestemte tempoet, og selv bestemte hvad vi ville. Det var en rigtig dejlig uge.
Noget af ugen tilbragte vi med ren forkælelse. Vi var på Lolland, hvor vi boede på Bandholm Hotel. Et par dage, hvor vi bare kunne stå op og gå direkte over til et herligt morgenbord - og forlade det igen, uden at skulle gøre noget. Det samme gjaldt middagen om aftenen - simpelthen skønt...... skuldrene faldt helt ned på plads.
Dagene tilbragte vi ude. Vi var heldige med vejret og fik også taget nogle skønne billeder. Billedet her er et af dem. Årstiden lige nu er pr. definition meget mørk. Det bliver tidligt mørkt og sent lyst, og ofte er vejret gråt og diset. Men der er også lyspunkter, der er stadig naturens farvespil, som er helt fantastisk. Det lille træ på billedet, holdt sig absolut ikke tilbage mht. farvepragt. Det stod nærmest som en fakkel midt i det hele. 
Jeg brugte et ekstra lille øjeblik ved træet - jeg gik hen og plukkede et blad fra træet. Jeg brugte lidt tid på at betragte bladet, mærke på bladet - ja og også dufte til bladet. Det var et flot blad jeg stod med,farverne spillede i lyset. Jeg kom også til at tænke lidt på naturens værker - i foråret var bladet lysegrønt, så blev det mørkere grønt hen over sommeren - nu er det efterår og løvfaldstid. Lige nu viste det lille blad en helt enorm farvepræstation, inden det faldt. Naturen er da forunderlig - tænk hvis vi selv skulle skabe noget lignende, så ville vi få en meget stor opgave.
Ferien er nu ovre - men roen fra ferien sidder stadig i mig. Jeg mærker efter og kan nemt finde den igen - når bare jeg er opmærksom på følelsen. Jeg ved jo godt at følelsen langsomt slipper sit tag, men så længe jeg kan, så vil jeg holde fast i fornemmelsen fra en dejlig uge.

Ha´en rigtig dejlig dag.
Ulla

fredag den 9. november 2012

Ting tager tid

Det tager tid at vende en supertanker

Jeg oplevede vendingen af denne store tanker i Skagen havn. Hold da op hvor var den stor - specielt når jeg stod lige der på kajen, ved siden af. Jeg følte mig meget lille, da den gled tæt forbi mig.
Vendingen af denne tanker tog lang tid - den nærmest listede sig helt forsigtigt rundt. Men efter lang og tålmodig styring - og lidt retten op, var skibet pludselig vendt. Men ikke nok med det, nu skulle det bugsere ind i bunden af havnen - hvilket virkelig var en oplevelse at overvære. 
Når jeg nu efterfølgende sidder og ser billederne, kan jeg ikke lade være med, at sammenligne vendingen af dette store skib, med ændring af vaner. Uanset om det er en dårlig vane der skal ændres, eller det er en ny der skal skabes og integreres i hverdagen, så er det svært - og det tager lang tid. Nøjagtig lige som vendingen af denne store tanker. 
Jeg vil bruge eksemplet med at få skabt en vane omkring den daglige meditation. Mange spørger mig til råds om, hvordan de skal komme i gang og få det gjort. Mange synes også - som jeg selv - at det er meget svært i starten. 
Jeg plejer at bruge eksemplet med at få vendt en stor tanker, som denne - netop fordi vaner er så svære at skabe eller komme af med. Mange vaner er lige så store og uhåndterlige som et stort skib. Så som skibets kaptajn, må du have tålmodighed og holde fast i dit mål - så skal du nok få vendt skuden og ændret retningen på dine vaner.

Ha´en rigtig dejlig weekend
Ulla

torsdag den 8. november 2012

Træerne

Træernes ro

Der er altså noget ved de træer. Jo større de er, jo mere værdighed. Ja værdighed, er vist et godt ord til at beskrive træer. 
Har du prøvet at betragte de store træer indgående. Jeg synes der er så meget, jeg kan bruge i min egen hverdag. Deres ro og tålmodighed, den er jo faktisk ret enestående. De står der hvor de nu engang står - og det blive de ved med, til deres dages ende. De har rødderne fast forankret i jorden, og er på den plads i verden, som de nu engang er sat.

Prøv at stille dig på et sted på gulvet - eller ude midt i skoven, mellem træerne. 
Mærk nu hvordan dine fødder er fast forbundet med gulvet eller jorden, at du næsten har rødder ned i jorden (som træernes rødder i jorden).
Lad dig svaje let, som træerne i en lille brise. Stå igen stille og bare mærk fordan du er forbundet med jorden. Når din krop, måske efter kort tid, begynder at blive utålmodig og vil til at flytte sig - så bliv stående lidt endnu. Tænk på træerne, de står på deres plads i verden - og der bliver de tålmodigt stående, så længe som de nu engang gør. Tag lidt af træernes tålmodige tilstedeværelse i verden, med dig i resten af din dag.

Ha ´en dejlig dag
Ulla

tirsdag den 6. november 2012

Det er stadig den samme

Det er stadig den samme



- og så alligevel...........
Måske er det bare tidspunktet. Fordi nu passer det hele sammen - alt er som det plejer. Månen er på himlen om natten. Ja vi ser den i alt fald mere her. Men månen er der jo hele tiden - vi ser den bare mest, når det er mørkt. 
Ja det her er et billede af den gode gamle måne. Det "rigtige" billede af månen. 
Månen er fuld her på på billedet - hvordan var det nu med billedet fra i går?
Er det mon den samme måne, som var på billedet i går? - ja for der findes jo kun én måne! Men er det ikke noget du har læst eller lært? 

Nok om månen for denne gang. Der findes mange myter og gode historier om månen. 
Hvad finder din fantasi mon på, når du ser dette billede :-)

Ha´en god og udbytterig dag
Ulla

mandag den 5. november 2012

Er det ikke....?

Jamen et det ikke..........?


Sig mig er det nat ved højlys dag? ......... eller er dagen pludselig blevet til nat?........ 
Du kan selv vælge - for du har helt ret - det er månen du ser på billedet. Men du kan ikke se det hele af månen. Hvor meget mon du kan se af den? 
Du har ganske sikkert oplevet at kunne se månen - om dagen. Er du efterhånden så vant til at se månen, at du næsten tror du har været der :-)
Men har du også lagt mærke til den? Sådan rigtig lagt mærke til den. Jeg mener, ser månen ens ud, hvad enten du ser den i lys eller mørke? Har den samme farve? Hvad tid på dagen ser du den, når du ser den? Hvilken årstid kan du se månen i dagslys? Eller det hele året rundt?
Månen har givet anledning til mange spørgsmål - her fik du  nogle nye fra mig.

Månen er her brugt som et eksempel, på alt det vi tager for givet. Men det vi automatisk tager for givet, kan pludselig ændre sig - uden at vi opdager det.
Hvad tager du for givet? Stop lige op og betragt dét du tager for givet - ser det egentlig ud, som  du forestiller dig? Eller er det sket en forandring, siden du sidst så rigtigt på den eller det, du tager for givet?

Ha´en dejlig dag og en god uge
Ulla


fredag den 2. november 2012

Kunstværk i naturen

Kunsten i naturen

Et stykke tang, der ligger og skvulper med vandet i strandkanten. Solen kaster stråler, som spejler sig og laver mønstre i vandet. Tangen vender og drejer sig, mens det bare flyder med strømmen, uden at vide hvor det ender. Som tangen ligger der i vandet, er det et helt kunstværk. Pga. solens stråler, har tangen uendelig mange forskellige farver - og spændende former. Naturen opfører sig bare, som naturen nu gør - den er helt sig selv - men kan som her virke helt magisk. 
Det magiske opstår måske netop, fordi naturen bare er som den nu engang er. Der opstår øjeblikke og de forsvinder igen - i en helt naturlig rytme.
Endnu engang kan jeg ikke lade være med, at reflektere lidt over naturen kontra vi mennesker. Hvad mon der ville ske, hvis vi bare engang i mellem, lader os drive lidt med strømmen? Hvad mon der ville ske, hvis vi ikke altid forsøgte at svømme i en bestemt retning? Hvor mon vi ville havne, hvis vi lod os drive lidt med strømmen? Hvad mon der ville ske, hvis vi bare for et kort øjeblik lod os flyde på vandet og nød øjeblikket?
Jeg har prøvet det - i første omgang fordi jeg blev kastet over bord - i næste øjeblik, fordi jeg tog chancen og stolede på naturen.

Ha´en rigtig dejlig weekend
Ulla