Sider

tirsdag den 31. marts 2015

Konkurrence


Vind en times introduktion til mindfulness

(værdi kr. 500,-)

 

 Du deltager ved at gå ind på min Facebookside som du finder lige her: Til stede i nuet


søndag den 29. marts 2015

Maries historie


Jeg har en rigtig fantastisk historie, som jeg gerne vil dele med dig.
Historien er skrevet af en pige, som har været i et individuelt mindfulnessforløb hos mig. Jeg kalder hende Marie.

Da jeg sad og læste Maries historie blev jeg bare så glad - og dybt taknemmelig over at have været en del af hendes proces. 

Skynd dig at læse Maries historie lige her
   
Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla

fredag den 27. marts 2015

Jeg har glædet mig

I går kom dagen endelig, for opstarten på endnu et mindfulnesshold. 
Jeg havde glædet mig rigtig meget til at møde mine kursister.

Uanset hvor mange gange, jeg har prøvet det før, så er det altid noget helt nyt som skal til at tage sin begyndelse. 

Selv om forløbene er tilrettelagt ud fra det samme udgangspunkt, så har jeg ikke oplevet 2 hold, som var ens. Heldigvis - det er jo forskellige mennesker som deltager, med hver deres personlighed og erfaringer.
Det er netop derfor, jeg altid glæder mig så meget til at modtage nye kursister - jeg har et program, og noget stof vi skal igennem, men jeg ved aldrig helt, hvordan vi kommer til at udvikle forløbet sammen. Lidt ligesom en rejse vi begiver os ud på.

Lige nu er jeg bare glad for, at vi har resten af forløbet foran os.

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla




 

torsdag den 12. marts 2015

Hvad lægger du mærke til?

Lørdag, søndag, mandag og tirsdag morgen kørte jeg over Vejlefjordbroen, på vej til Silkeborg på kursus.
Jeg tog hver morgen et billede, for at se forskellen på de enkelte dage, sådan rigtigt. 
Kan du se forskellen?
Hvilken forskel ser du egentlig på de enkelte billeder?
Kan der være andet, hvis du lige kigger én gang til?

Mit næste spørgsmål er: Hvor meget lægger du egentlig mærke til forskellen på dine dage?
Hvad lægger du mærke til og ikke mindst - hvad overser du, eller synes måske er uden betydning?

Ha´ en dejlig dag
Ulla

onsdag den 4. marts 2015

Inden længe........

.......sker der lidt. På en side i min idebog, står der konkurrence.
Jeg har dog ikke fået skrevet mere endnu - men det skal nok komme. Når først jeg har en overskrift, så bliver der som regel, ret hurtigt, fyldt noget mere på.

Så følg med - så ser vi hvad det ender med.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

mandag den 2. marts 2015

Forår

Kalenderen siger det officielt er forår nu. Det gør naturens kalender også. 
Det myldrer jo frem over det hele, med alle de første små forårsbebudere. Jeg synes det er så fantastisk. Dagene bliver stille og roligt længere og fuglene bliver mere og mere ivrige med deres fløjten og sang.

År efter år, sker det samme - igen og igen. Igen lader jeg mig overrumple af begejstring - år efter år. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være med at byde den nye årstid velkommen. 

At blive begejstret for noget, det gør et eller andet ved mig - det giver en helt særlig følelse i kroppen, det giver energi og velvære. Jeg føler næsten at jeg også folder mig ud, at jeg bliver rettet helt ud og pludselig ser min verden fra et helt andet plan.

Selv om det er koldt ind imellem, og selv om det regner temmelig meget ind imellem - så er det på vej - foråret. Tag godt imod det, læg mærke til det og glæd dig over det.

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla