Sider

fredag den 28. februar 2014

Nydelse


Posten har lige været her - med en pakke som jeg har ventet på med længsel.
Jeg havde bestilt kapsler til min kaffemaskine, da jeg var udgået for min favoritkaffe.....

Det at kunne brygge mig en rigtig lækker kop kaffe eller to, i løbet af dagen er ren luksus og nydelse for mig.

Jeg behøver så heller ikke mere end den ene kop, da jeg virkelig bruger tiden på at smage og nyde og opleve min kaffe. Lige fra den begynder at løbe ud i koppen - hvor duften breder sig - uhm lækkert. Til jeg sidder og nyder at nippe til kaffen.









Det er blevet til et fast punkt i løbet af min dag, at jeg skal have den her lille pause på ét eller andet tidspunkt. Det giver mig bare så meget at have den tid, helt for mig selv.

Den pause betyder for  mig, at jeg får skuldrene ned, at jeg mærker mig selv - at jeg bare er til stede - lige her og nu, med alle sanser fokuseret på at opleve hvad jeg gør lige nu. 

At holde de små pauser i løbet af en dag, det betyder så uendelig meget. Det eneste det koster, er at være opmærksom på, at ville det. Så kan det også lade sig gøre.

Jeg skal nok skrive en lille opmærksomhedsøvelse inden længe - med udgangspunkt i min kaffebrygning. Nu skal jeg altså ha´ brygget den kop kaffe - så jeg kan nyde den sammen med weekendens snarlige komme.

Ha´ en dejlig weekend og husk at nyde livet lidt.
Ulla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar