Sider

søndag den 27. januar 2013

Væren


Den lille fyr hedder Cæzar, og er en ekspert. Han er ekspert i, at være til stede i nuet. Ekspert i en alder af 8 uger - et lille geni. Samtidig er han blevet min lærer, fordi jeg vil så gerne lære noget mere om at være fuldt og helt til stede i nuet. Det kan han lære mig alt om - hvis ellers jeg lytter til ham. Det har jeg tænkt mig at gøre - at lytte og lære. Mange ting har jeg allerede lært - jeg har nemlig lært, at hvis jeg er opmærksom - så er jeg slet ikke i tvivl om, hvad den lille hunds behov er. Men er jeg til gengæld ikke helt opmærksom et lille øjeblik, så går jeg glip af en værdifuld besked. Det betyder så, at der kan ske små uheld.  
Jeg har tænkt lidt over, hvor ofte jeg i min hverdag ikke helt har været opmærksom på mine omgivelser. Måske har det i virkeligheden, betydet at jeg ikke har opdaget nogle vigtige signaler. Måske har det også medført fejl. Måske var fejlene sket alligevel - måske ikke.
Ved at iagttage den lille hund, får jeg en sand lektion i, at observere omgivelserne, at se hvad der er at se. Bare at være med det, der er - og først reagere på ting, når de rent faktisk sker.

Ha´ en dejlig dag.
Ulla


Ingen kommentarer:

Send en kommentar