Sider

mandag den 5. maj 2014

Tanker ved en konfirmation

I går var jeg til konfirmation. 
Det var en rigtig dejlig dag. Jeg var så heldig at være med i kirken også, hvilket efter min mening er lidt stort. 
At se alle de dejlige unge mennesker, som kommer forventningsfulde og måske lidt nervøse til deres helt store dag. Hvor er de dog forskellige og helt unikke, på hver deres helt egen måde. De stod på spring, til for alvor at indtage deres liv og verden. 
Hvordan mon deres liv vil arte sig? - hvor mon deres verden vil blive?- hvordan vil de forfølge deres drømme? 
I morges stod jeg og betragtede syrenerne i haven, som er meget tæt på at springe ud. 
Jeg kunne ikke lade være med at drage lidt sammenligninger til de unge konfirmander. Som syrenerne er de lige på kanten til at folde sig rigtigt ud. Nogle har allerede taget de første forsigtige skridt, andre er lige ved at vove det. 
Syrenernes fantastiske pragt, består af nogle helt små fine og helt unikke blomster, det samme gjorde holdet af konfirmander, som glade og spændte drog hver sin vej, til hver deres fest.
Verden ligger åben og venter på dem - jeg ønsker dem lykke på deres store rejse ud i livet.

Ha´en dejlig dag
Ulla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar