Sider

onsdag den 3. juni 2015

Der er så meget.....

Der er så meget, som fanger  opmærksomheden lige i øjeblikket.

Jeg lod mig fange af denne lidt specielle blomst. 
Samtidig praktiserede jeg så lidt mindfulness.

Jeg lod min opmærksomhed være fuldt fokuseret på blomsten.
Så begyndte jeg at betragte blomsten - sådan rigtigt.

Jeg studerede farven - hvad er det egentlig for en farve? ændrer den sig, hvis jeg flytter mig? Hvad er forskellen på knop og blomstfarve?

Jeg betragtede faconen på de små blomster og på knopperne. Undersøgte hvordan det egentlig så ud, der hvor blomsten gik over i sin lille stængel. Hvordan det så ud, der hvor den store samlede blomst gik over i stænglen. 

Jeg undersøgte farven på de små fine stængler, som samler alle de små til én stor blomst.

Jeg duftede til blomsten - jeg mærkede forsigtigt på blomsten.

Det var et så nærværende øjeblik, at jeg var fuldstændig opslugt af min udforskning af blomsten. Det var spændende at gå på opdagelse, med er nysgerrigt sind.
Det var også dejligt befriende - og lidt svært, ikke at skulle give en vurdering af det hele.
Ikke noget med, jeg kan lide eller ikke lide farven, jeg kan lide eller ikke lide blomsten. Det var meget bedre hvis den stod et andet sted osv. osv.

Prøv engang at beskrive f.eks. en blomst, et træ, et lys, en lampe. 
Beskriv det - men kun med fakts - ikke noget med flot, fantastisk, grim, kedelig osv.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar