Sider

tirsdag den 25. september 2012

Reflektion

Lidt reflektion


Kuglerne på billedet ligger i min have. Det er nogle kugler jeg med meget stor glæde - og også en god portion stolthed viser frem. Det er nemlig ikke bare nogle tilfældige kugler.
Kuglerne er for det første temmelig gamle og så er de af glas. Det er nogle glaskugler min bedstefar for mange år siden har fundet ved Vesterhavet.
Det er kugler der er blevet brugt, til at sætte i fiskernes garn. Der er sket meget siden dengang, det er ikke ligefrem glaskugler vi i dag forbinder med fiskeri.
At betragte disse glaskugler, bringer mig altid en dejlig varme inden i. Jeg tænker altid på min bedstefar, som jeg mindes med meget stor glæde. Samtidig glædes jeg over at kunne betragte disse kugler, som på en eller anden måde altid er forskellige. Farverne ændrer sig afhængig af vejret og lyset, så det er min lille udfordring at farvebestemme disse kugler hver gang jeg kommer forbi dem.
Endelig giver disse 4 kugler mig en indre ro - fordi jeg giver mig selv lov til at stoppe op - og bare være. Være til stede, med et altid nyt indtryk af farverne i kuglerne - og fornemmelsen af, at min bedstefar står lige ved siden af.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

2 kommentarer:

  1. De er så fine og tankerne bag skønne.
    Jeg har selv en lille 'tilstede-i-nuet-sten' som også minder mig om, at trække vejret dybt og være nærværende.

    SvarSlet
  2. Tak for din kommentar.
    Det er i virkeligheden så lidt der egentlig skal til, for at fastholde os selv i nuet. Det lyder rigtig dejligt med din sten - den må være guld værd :-)
    Ha´en god dag
    Ulla

    SvarSlet