Det er min hund der utålmodigt venter på at komme videre.
Min hund har en evne til at følge en vej eller sti, sådan meget målbevidst - lige ind til der kommer en spændende duft et andet sted fra. Så bliver det lige pludselig interessant hvad der mon er omme bag busken, eller ind af den lille sti.
Skulle vi møde nogle på vores vej, så skifter hele verdensbilledet for hunden. Nu er det kun interessant lige her hvor vi er.
Nu sidder jeg lidt og tænker over, hvordan det er for os mennesker.....
Kun hvis vi er opmærksomme på hvor vi er, og hvad der sker omkring os - så kan vi reagere på det umiddelbare.
Hvor meget ser vi, af alle de små spændende ting, der sker lige for næsen af os?
Godt nok har vi ikke hundens gode lugtesans, men vi har muligheden for bevidst at slå autopiloten fra, og opdage og sanse verden omkring os.
Følger du automatisk sporet, uden at opdage de små ting - eller lader du dig kun forstyrre af alle de mange indtryk i din verden?
Jeg forsøger at efterligne min hund. At være bevidst målrettet på min opgave, men samtidig lade mig se de mange små oplevelser jeg møder på min vej.
Jeg synes også det er hyggeligt at møde nye mennesker, og se hvad de har at byde på :-)
Det giver mig altid ny energi, at få nye input fra verden omkring mig.
Ha´ en dejlig dag
Ulla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar