Sider

torsdag den 16. april 2015

Tålmodighed


I dag er ordet tålmodighed dukket op - eller måske rettere sagt - utålmodighed.
Jeg følte mig virkelig udfordret, da min computer bare kørte såååå langsomt. Eller rettere sagt, jeg lod utålmodigheden påvirke mig i starten, inden jeg egentlig lagde rigtig mærke til at den var der.

Pludselig opdagede jeg, hvad der egentlig var i gang i mig.
Så gik jeg i gang med at udforske hvad utålmodigheden egentlig gjorde ved mig.



Det var faktisk ikke så lidt. 

Jeg sad og trommede lidt med fingrene på tastaturet. Jeg sad uroligt og faktisk meget anspændt på min stol, jeg kunne mærke spændingen i skuldrene, at de trak sig lidt op mod ørerne. 

Mine tanker flakkede rundt og begyndte at skabe negative billeder i min bevidsthed.
Utålmodighed

Pludselig dukkede ordet tålmodighed op - det lettede.
Jeg begyndte at udforske hvad utålmodigheden egentlig satte gang i hos mig. Det var en lærerig observering, pludselig at træde ind i den fulde og hele opmærksomhed. Mine skuldre begyndte stille og roligt at falde ned på plads og jeg sad roligt og afslappet på min stol. 
Erkendelsen og accepten af, at jeg jo ikke kunne ændre på noget som helst (jeg havde for længst prøvet alle kneb, som at lukke ned osv), gav mig ro. 

Det var på det tidspunkt, at jeg kom i tanke om nogle billeder jeg tog for et par år siden. Billederne er ud af en serie på 10. På én gang en måde at fortolke tålmodighed på, og samtidig billeder af en valmues fantastiske udvikling, eller med andre ord naturens gang.

Dagen startede med en automatisk utålmodighed - gled over i en nærværende erkendelse - og sluttede med en ny ide til min undervisning.

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla


Ingen kommentarer:

Send en kommentar