Sider

mandag den 2. marts 2015

Forår

Kalenderen siger det officielt er forår nu. Det gør naturens kalender også. 
Det myldrer jo frem over det hele, med alle de første små forårsbebudere. Jeg synes det er så fantastisk. Dagene bliver stille og roligt længere og fuglene bliver mere og mere ivrige med deres fløjten og sang.

År efter år, sker det samme - igen og igen. Igen lader jeg mig overrumple af begejstring - år efter år. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være med at byde den nye årstid velkommen. 

At blive begejstret for noget, det gør et eller andet ved mig - det giver en helt særlig følelse i kroppen, det giver energi og velvære. Jeg føler næsten at jeg også folder mig ud, at jeg bliver rettet helt ud og pludselig ser min verden fra et helt andet plan.

Selv om det er koldt ind imellem, og selv om det regner temmelig meget ind imellem - så er det på vej - foråret. Tag godt imod det, læg mærke til det og glæd dig over det.

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar