Sider

tirsdag den 28. oktober 2014

Mine pausefisk

Det er for alvor blevet efterår - uret er sat tilbage til normaltid - og det bliver tidligt mørkt. 

For mig betyder det også, at jeg igen er begyndt at bruge vores akvarie, som en fast lille pause, når mørket har sænket sig.
Jeg har mine helt egne pausefisk - og hvor er det skønt. 
Den verden af flotte fisk, farver og en særlig ro, der kendetegner akvariet - den betyder for mig, at jeg kan falde helt ned. Mens jeg sidder og betragter fiskene - mønstrene på dem og deres bevægelser, sænker roen sig i både min krop og mit sind.

Uanset om man nu har et akvarium eller ej - så er der mange andre muligheder for at holde en lille "mørkepause". Tænd et stearinlys, men dæmp den øvrige belysning - uden påvirkning af telefon, PC, eller TV. Sæt dig godt til rette, og betragt dit lys - nyd mørket, roen og mærk dig selv - find "hjem til dig selv".

Ha´ en dejlig dag
Ulla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar