Sider

lørdag den 23. maj 2015

Oplevelsen af foråret

Jeg har en veninde, som er vild med syrener.
Det kan jeg meget nemt forstå.

For mig er syrenen en utrolig smuk forårsbebuder. Den er også, i min verden, et tegn på at sommeren virkelig er på vej.

Uanset om jeg kører eller går forbi et syrenhegn, eller jeg går i min have og nyder syrenblomsterne, så får jeg sådan en dejlig fornemmelse inden i.
Mange gange dukker minder fra min barndom op. Det er trygge minder om cykelture og gåture, med syrener der blomstrer langs vejkanterne. 
En dejlig duft af natur, sommer og ro.

Jeg får stadig den samme fornemmelse i kroppen og sindet, når jeg nyder syrenerne. En fornemmelse jeg ikke helt kan beskrive - men det behøver den heller ikke at kunne - jeg kan tydeligt mærke den. Fordi jeg giver mig selv lov til at have følelsen og at mærke den.

På en eller anden måde, er det lige pludselig meget nemt, at finde det åbne og nysgerrige sind frem, når jeg er i nærheden af syrener. Det kommer næsten helt af sig selv. Måske er det også en helt naturlig påmindelse om, at jeg engang imellem skal give slip, og bare lade mig begejstre og overvælde og......... Lige som da jeg var barn.

Tak Helle, fordi din begejstring smittede af på mig - og jeg også blev begejstret.

Ha´ en rigtig god pinse
Ulla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar