Sider

mandag den 12. oktober 2015

Overvejelser

Måske har du lagt mærke til, at det er længe siden jeg sidst har skrevet her på bloggen.

Jeg har valgt at stille skriveriet herinde lidt på standby. Årsagen er, at jeg går og overvejer, hvad der fremadrettet skal ske.

Jeg lukker ikke bloggen ned, men håber du har lyst til at læse nogle af mine tidligere indlæg, og måske finde lidt inspiration.

Skriveriet er jeg ikke stoppet med - det fortsætter bare på facebook hvor jeg håber du vil kigge forbi og følge mig.

Ha´en dejlig dag
Ulla

torsdag den 17. september 2015

ØJNENE DER SER


Det handler om øjnene der ser.

Hvad er der bag øjnene? 
Hvilke erfaringer og oplevelser ligger der bag øjnenes blik?

Hvad har du oplevet i dag?
Hvordan er din dag gået?

Har din dag været travl?
- eller har den været spændende og munter?

Hvad ligger inde bag dine øjne og det de ser? 



Begge billederne er redigerede billeder. De afspejler ikke den sande virkelighed. 
Det oprindelige billede er med en knaldrød blomst og skarp sol. 

Men du har ikke set det oprindelige billede, så for dig er disse billeder et udtryk for virkeligheden. 


Men hvilket billede du så synes bedst om - det afhænger af, hvilke øjne der ser.

Måske synes du bedst om det lyse i dag - og det med lidt farve i morgen.

Sådan er der så meget - det afgørende ér - med hvilke øjne du ser.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

mandag den 7. september 2015

Nyt kursus

Så er jeg klar med et nyt holdkursus i mindfulness

Starter lørdag den 10. oktober

Se mere her

onsdag den 26. august 2015

Ikke den samme

Turen med min hund, førte mig et stykke af vejen langs med et stykke jernbane.

På et tidspunkt kom et stort og tungt godstog forbi. I den forbindelse kom jeg til at fundere lidt over "før og nu".

Uanset hvor lille forskellen synes at være, så er den der.
Der er en tid før toget og en efter. Jeg er ikke helt den samme, efter at toget kørte forbi.

Der er sket det, at jeg er blevet lidt ældre - ikke meget - men lidt, 
jeg har fået en ny oplevelse lagt til min erfaring, og min umiddelbare opfattelse af stedet har måske ændret sig lidt.

Efter toget var kørt forbi, gav ordet stilhed pludselig stor mening. Den stilhed som var - lige før toget - havde jeg ikke helt lagt så meget mærke til. Det gjorde jeg bagefter - ordet stilhed gav pludselig stor mening og var meget til stede i min bevidsthed - efter toget havde passeret.

Det jeg vil sige er: 
Vi forandrer os hele tiden, det samme gør vores omgivelser.
Du er ikke den samme i dag, som du var i går.
Derfor er det så vigtigt at tage udgangspunkt i, der hvor du er - lige nu.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

mandag den 3. august 2015

Med tak

Det var med meget stor glæde at jeg modtog en hilsen fra Pernille den anden dag. Hun har været i et individuelt mindfulnessforløb hos mig, og har nu givet sig tid til, at skrive og sende mig hendes fortælling.

Pernille fortæller meget levende, om sine oplevelser gennem sit mindfulnessforløb - både hvad angår det positive, men også om de hårde udfordringer hun stødte på.

Du kan læse Pernilles historie her

Tak Pernille - fordi du er den du er, og vil dele din oplevelse med mig - og andre.

Ha´ en dejlig dag 
Ulla

fredag den 24. juli 2015

Et magisk øjeblik

Det var næsten magisk - dråberne på blomsten. 
Det lignede diamanter, som de strålede lige midt i morgensolen.

Jo det var magisk - et rigtig magisk øjeblik. Fordi den smukke og majestætiske  Dahlia, stod midt i rampelyset - i sin flotte dragt, med diamanterne som pynt.

Hvilket øjeblik - det er sommer - på min terrasse.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

mandag den 13. juli 2015

En rigtig sommerduft


Jeg er vild med duften af nyslået græs. Om det er fordi, det er duften af sommer, om det er en duft, jeg forbinder helt nostalgisk - eller om det bare er duft, jeg er vild med - lad det være usagt.

Engang i mellem skal der bare nydes - uden at tænke en hel masse over årsag og sammenhæng.
Så det gør jeg nu.
- nyder duften af nyslået græs.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

tirsdag den 30. juni 2015

Et stille øjeblik

Det er tid til afslapning og hygge - det er ved at være ferietid. 
En ide til et stille øjeblik - eller to, er denne skønne malebog for voksne. Det er ganske enkelt ren afslapning og fordybelse. 
Der findes efterhånden mange forskellige malebøger for voksne, det er bare om at få fundet sin favorit og kaste sig ud i det.
Som du måske tidligere har set, så "doodler" jeg lidt af og til. Måske mere korrekt kaldet: zendoodle. Altså krusedulletegning, sådan frit oversat.
At kaste mig ud i malebogens verden af oplevelser, var en helt naturlig ting for mig at prøve.
Jeg er blevet vild med det.

Måske er det noget for dig.

Ha´en dejlig dag
Ulla 

torsdag den 25. juni 2015

Der er så meget.......

Sommer
Der er så meget at se - så meget at udforske og opleve
Der er farver
Der er mønstre
Der er lys
Det hele er rundt omkring os - lige her - lige der - lige dér hvor vi vender blikket hen 
- hvis bare vi har øje for det

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla

tirsdag den 23. juni 2015

Se godt efter

Det har næsten lige regnet. 
Nu er solen fremme, det blæser lidt.
Meget hurtigt begynder alt det våde, at trække sig tilbage.

Jeg bemærkede forandringen, da jeg gik forbi stenen, som ligger på bænken. 
Det fik mig til at stoppe op, og betragte den lidt.
Sikken en forandring, og så hurtigt det pludselig gik, med at ændre farve.

Lige pludselig lagde jeg mærke til farverne på stenen. Hvordan så det stenen ud, når den var våd og mørk - og hvordan så den ud, dér hvor den var tørret og blevet lys.

Det var ren fordybelse, jeg blev meget optaget i  min iagttagen af stenen. Så spændende en lille regnvåd sten pludselig kan være. Bare fordi den fik lidt opmærksomhed - og fordi jeg lagde mærke til den.

Prøv engang at se dig omkring - måske vil du opdage noget nyt, som du aldrig har lagt til før.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

torsdag den 18. juni 2015

Tag en dyb indånding

Måske har du travlt lige nu - måske føler du dig lidt, som den lille fyr på billedet. Suser afsted fra det ene til det andet, for at nå så meget som muligt.

Tag en dyb indånding - heeelt ned i maven, og pust laaaangsomt ud igen. 
Det gør du lige én gang til - og lige én mere - eller hvor mange du nu har brug for. 

Hvordan føles det ?
Hvordan føles det, hvis du gør det et par gange mere?

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla

mandag den 15. juni 2015

Eventyrstemning på en mandag


Eventyrstemning på en mandag 
- fordi magien ikke altid opstår i weekenden

Ha´en rigtig dejlig dag
Ulla

torsdag den 11. juni 2015

Gør noget godt - for dig selv

Hvis du skulle gøre noget godt for dig selv lige nu 
- hvad skulle det så være?

- Jamen jeg har ikke tid lige nu.
- Jeg skal altså lige......
- Jeg er faktisk lige i gang med....
- Jeg skal først......

Det behøver altså ikke at tage hele din dag. Ja det ville jo dejligt med selvforkølelse en hel dag, men det kan også være andet.

Det behøver kun at tage et øjeblik.

Hvad med lige at læne dig tilbage på stolen et øjeblik, og tage en dyb indånding - eller tre.

Slippe det, du er i gang med lige nu - rette dig godt op, og strække dig.

Anerkend dig selv, for den du er - uanset hvem og hvad du er.

Tag en kop kaffe, hvis du har lyst til det - eller smil til dit eget spejlbillede.

Der skal i virkeligheden så lidt til, for at gøre noget godt for dig selv. 
Husk på - du vil elske det ;-)

Ha´ en dejlig dag
Ulla
 

søndag den 7. juni 2015

Stilhed

Som en del af et individuelt mindfulnessforløb, holdt jeg i onsdags en session i stilhed. Endnu engang må jeg bare konstatere, at opdagelsen af hvad stilheden kan gøre - er overraskende.

At give slip på kontrol over tiden - at gå ind i en ren væren - uden at forholde sig til andet end, bare at være til stede lige her og nu.

Min klient sagde nogenlunde dette efterfølgende: "Hold da op, jeg er bare fuldstændig afslappet i hele kroppen. Jeg havde en fornemmelse af bare at være, inde i min egen lille lomme, bevidst om at verden susede forbi derude - men det havde ikke rigtig noget med mig at gøre lige nu. Det er en oplevelse der lige skal fordøjes, for det var virkelig noget helt vildt jeg oplevede her".

Netop at turde give slip på tiden - bare for en lille stund. Bare at turde være alene med sig selv - bare et lille øjeblik. Det er en kunst i sig selv - i en meget travl verden, hvor det at møde sig selv, uden forstyrrelser, kan være meget grænseoverskridende. Fordi vi ikke er vant til det.

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla



onsdag den 3. juni 2015

Der er så meget.....

Der er så meget, som fanger  opmærksomheden lige i øjeblikket.

Jeg lod mig fange af denne lidt specielle blomst. 
Samtidig praktiserede jeg så lidt mindfulness.

Jeg lod min opmærksomhed være fuldt fokuseret på blomsten.
Så begyndte jeg at betragte blomsten - sådan rigtigt.

Jeg studerede farven - hvad er det egentlig for en farve? ændrer den sig, hvis jeg flytter mig? Hvad er forskellen på knop og blomstfarve?

Jeg betragtede faconen på de små blomster og på knopperne. Undersøgte hvordan det egentlig så ud, der hvor blomsten gik over i sin lille stængel. Hvordan det så ud, der hvor den store samlede blomst gik over i stænglen. 

Jeg undersøgte farven på de små fine stængler, som samler alle de små til én stor blomst.

Jeg duftede til blomsten - jeg mærkede forsigtigt på blomsten.

Det var et så nærværende øjeblik, at jeg var fuldstændig opslugt af min udforskning af blomsten. Det var spændende at gå på opdagelse, med er nysgerrigt sind.
Det var også dejligt befriende - og lidt svært, ikke at skulle give en vurdering af det hele.
Ikke noget med, jeg kan lide eller ikke lide farven, jeg kan lide eller ikke lide blomsten. Det var meget bedre hvis den stod et andet sted osv. osv.

Prøv engang at beskrive f.eks. en blomst, et træ, et lys, en lampe. 
Beskriv det - men kun med fakts - ikke noget med flot, fantastisk, grim, kedelig osv.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

 

torsdag den 28. maj 2015

En sanseoplevelse

Forårsbebudere. 
Ramsløgene er på sit højeste. En dyne af hvidt og grønt, breder sig over skovbunden nogle steder. Ligeledes hænger der den meget kraftige og karakteristiske duft i luften, som også kendetegner ramsløgene.

Det er en bombe af sanseindtryk - synet af det bølgende bunddække i skovbunden. Den kraftige duft, eller nogle vil måske sige lugt.
Det er muligt at smage på ramsløgene, og ikke mindst at mærke på både blomst og blade.

Så har du brug for hjælp til at fastholde dig i nuet, et lille øjeblik - så kan du finde hjælp her.
Prøv engang at find et sted med ramsløg, og stil dig lige midt i det hele. Du kan ikke andet end at være opmærksom og til stede med dine sanser.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

 
 

lørdag den 23. maj 2015

Oplevelsen af foråret

Jeg har en veninde, som er vild med syrener.
Det kan jeg meget nemt forstå.

For mig er syrenen en utrolig smuk forårsbebuder. Den er også, i min verden, et tegn på at sommeren virkelig er på vej.

Uanset om jeg kører eller går forbi et syrenhegn, eller jeg går i min have og nyder syrenblomsterne, så får jeg sådan en dejlig fornemmelse inden i.
Mange gange dukker minder fra min barndom op. Det er trygge minder om cykelture og gåture, med syrener der blomstrer langs vejkanterne. 
En dejlig duft af natur, sommer og ro.

Jeg får stadig den samme fornemmelse i kroppen og sindet, når jeg nyder syrenerne. En fornemmelse jeg ikke helt kan beskrive - men det behøver den heller ikke at kunne - jeg kan tydeligt mærke den. Fordi jeg giver mig selv lov til at have følelsen og at mærke den.

På en eller anden måde, er det lige pludselig meget nemt, at finde det åbne og nysgerrige sind frem, når jeg er i nærheden af syrener. Det kommer næsten helt af sig selv. Måske er det også en helt naturlig påmindelse om, at jeg engang imellem skal give slip, og bare lade mig begejstre og overvælde og......... Lige som da jeg var barn.

Tak Helle, fordi din begejstring smittede af på mig - og jeg også blev begejstret.

Ha´ en rigtig god pinse
Ulla

mandag den 18. maj 2015

Se - dét der er at se

Foråret betyder en enorm forandring. For mig, er bare ordet - forår - nok til at skabe en ændring i mig.

Ude i naturen sker forandringen også. Vi går fra mørke og grå farver - til pludselig at blive omgivet af fantastiske og klare friske farver. 

Det skal opleves, sådan rigtigt. Så jeg giver mig selv nogle oplevelser, som samtidig er små pauser i min dag.
Jeg stopper op og ser på de enkelte ting. Som rhododendronen på billedet. Jeg gik på opdagelse i blomsten, jeg så på farven - sådan rigtigt, jeg så på blomstens facon, på alt hvad blomsten bestod af. 
Det sjove ved øvelsen var, at jeg faktisk opdagede mere og mere. Jeg blev også mere og mere fokuseret - intet kunne forstyrre for et lille øjeblik. Jeg var fuldt og helt optaget af min blomst.  
Se det var en oplevelse, en meget nærværende én af slagsen. Jeg brugte kun nogle minutter, men hvor fik jeg meget ud af det. Jeg var først og fremmest en oplevelse rigere, men jeg var også fuldt nærværende og til stede igen. Klar til at fortsætte min dag, med de gøremål der nu engang ville komme.

Prøv den lille øvelse, som det jo rent faktisk er.
Brug et par minutter på bare at se, hvad er nu engang er lige foran dig.

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla
 

søndag den 17. maj 2015

En duft af ..........

For et par dage siden, kom jeg til at tænke på, at der er noget helt specielt ved forårets dufte.

Jeg sad ude i min have, og bare lod sanserne gå på opdagelse.
Da den vidunderlige duft fra æbleblomsterne, trængte sig på, blev jeg fuldstændig indhyllet i en duft, som er helt ubeskrivelig.

Jeg gik på opdagelse i duften - udforskede duften. Jeg sad længe og forsøgte at beskrive duften, så længe at jeg næsten følte, jeg kunne smage duften.

Det var en stor oplevelse - og pludselig gik det op for mig, at der er noget helt særligt i luften, når træerne blomstrer - det er en helt særlig duft af forår.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

tirsdag den 12. maj 2015

Stop - og lyt

Uanset hvor du er - lige nu. 

Så stop lige op et lille øjeblik.....
- og lyt......

- Lyt efter hvad?????

Bare lyt....

Lyt til lydene, om det så er stemmer, biler, computeren, fuglefløjt, dit åndedræt eller regn mod ruden - eller er der bare helt stille, der hvor du er lige nu.

Lad være med at tage stilling til om det nu er gode eller dårlige lyde - bare lyt.

Gør dig selv den tjeneste, at lytte rigtigt, virkelig være helt til stede - vær bevidst om, at nu lytter du......

Vær så opmærksom, at du får det hele med. 
Når du så synes, du har det hele med - så kan du fortsætte din dag.

Ha´ en dejlig dag
Ulla