Solen kom frem.......
Hvor er det skønt når solen viser sig. Det er lige som om, at alting pludselig bliver nemmere.
På min skovtur i går, viste vejret sig virkelig fra sin pæne side. Selv om det blæste helt pænt, så blev det fuldstændig overdøvet at solen. Det jeg husker om vejret på min tur, det er solens lys over - og mellem træerne.
Lige nu hvor jeg sidder og skriver dette, kan jeg næsten ikke få nok af at kigge ud - solen skinner. Humøret er steget temmelig mange grader, bare fordi solen skinner.
Der er altså noget med det lys, at det påvirker os. Det har i alt fald en meget stor effekt på mig, særligt på denne årstid.
Nu hvor jeg har bemærket den fantastiske effekt - jeg har virkelig mærket hvad der sker i og med min krop og sind. Så skal min indsigt også udnyttes. Jeg må ganske enkelt ud i det igen.
- Fordi jeg bliver så glad.
Hvis vi f.eks. skal til at ændre på nogle vaner, så er det ekstra vigtigt at vi er motiveret for at gøre det. At vi ved hvorfor vi gør det. Hvad vil jeg gerne have ud af det her?
Når vi skal ændre på nogle vaner, så kræver det en indsats, og det kan give os nogle gevaldige udfordringer at holde fast.
Men hvis vi er motiverede, har et formål og et mål, så går det også lidt lettere med at holde fast.
Uanset om det er en slankekur, et rygestop, ekstra indsats med lektierne, hovedrengøring eller....
For mit vedkommende gav solen mig en indsigt, som holder - også på en regnvejrsdag.
Ha´ en rigtig dejlig weekend
Ulla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar