Sider

onsdag den 28. januar 2015

Et stille øjeblik

Indrømmet - jeg elsker naturen - jeg kan bare ikke få nok af naturen. 
Jeg har altid sådan en fornemmelse af, at jeg bare skal stikke næsen uden for døren, så ligger det hele til mig. Jeg kan bare samle op af alle tilbudene, og nyde det hele. Ingen regning, ingen spørgsmål, ingen kritik, ingen fordomme. Det er helt gratis........!

I går var jeg på en herlig skovtur med min hund. Jeg kom forbi den lille sø på billedet. Dvs. jeg måtte altså stoppe op og bare nyde synet. Jeg blev nærmest suget helt tæt på. 
Solen som strålede lystigt gennem træerne, ramte den tynde is på vandet og sendte et helt fantastisk skær ud til mig. 
Lige nøjagtig i dette øjeblik, var jeg lykkelig. Jeg var til stede lige her og nu. Jeg følte mig som en del af det hele. Det var så skønt. 

Jeg havde en utålmodig hund med mig, og endnu engang var min tro væbner på vej på nye eventyr. (Læs snuden i jorden, og på vej efter en ny spændende duft). Så jeg måtte slippe taget igen.

Både hund og menneske fik suget indtryk til os - og var begge dejligt afslappede og i skønt humør efter vores skovtur.

Ha´ en dejlig dag 
Ulla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar