Sider

mandag den 13. oktober 2014

En weekend ud over det sædvanlige


Jeg har haft en helt fantastisk weekend - den var noget helt ud over det sædvanlige.
Min weekend blev tilbragt på retreat med Insight Dialogue. Det var en helt speciel oplevelse. Dette retreat gav så meget indsigt i hvor vigtigt det er, at være til stede i sin krop. At være bevidst og nærværende - og at handle ud fra denne bevidsthed i kroppen.

Jeg føler generelt, at jeg har en ret god fornemmelse af at være i nuet - at kunne holde fast i mig selv - i hverdagen. At min nærværstræning og jævnlige meditationer virker i den sammenhæng. Men jeg skal da nok lige love for, at jeg kom dybere her - meget dybere. 
Min fornemmelse af denne weekend, kan et eller andet sted beskrives som om: jeg fik udleveret en nøgle til min hoveddør, af 2 fantastiske instruktører. Jeg låste op og gik ind - jeg gik lidt rundt og betragtede stedet. Så tog jeg plads - og så var jeg hjemme.
Den følelse af, at være solidt plantet i min krop - at hele verden udgår fra min krop, på denne måde - det har jeg aldrig oplevet så overbevisende før.

Den følelse jeg har oplevet - og stadig har med mig - den skal jeg værne om.
Jeg har forsøgt at tage et mentalt billede af hele oplevelsen, som jeg nu har placeret på mit sinds skrivebord.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar