I takt med, at jeg bliver mere og mere bevidst om vigtigheden af at være i min krop og mærke min krop, har det sat nogle andre tanker i gang.
Pludselig slog det mig, at der må være en grund til at vi er skabt med en fysisk krop. Hvis det nu var meningen at vi bare skulle leve i hovedet - altså leve styret af vores tanker og alle de grublerier de kan føre med sig, så havde vi nok ikke fået en fysisk krop.
Så jeg er helt sikker på, at det er meningen vi skal bruge vores krop, ikke kun til at overleve fysisk - men også til at navigere i vores liv, og leve vores liv.
Der er altså en mening med at prøve denne lille øvelse, som du selv kan udvikle som du har lyst - når bare du bliver i kroppen :-)
Sæt dig, eller læg dig til rette.
Tag et par dybe åndedrag, hvor du bare mærker dit åndedræt.
Prøv så at gennemgå din krop f.eks. startende med fødderne, som jo både er tæer, fodsåler og ankel....
Nøjes ikke med bare at tænke på dine fødder - men mærk dem - rigtigt.
Fortsæt så stille og roligt videre op ad dine ben, videre til hele din krop. Mærk din krop stille og roligt blive mere og mere nærværende for dig.
Brug kortere eller længere tid til øvelsen, men prioritér, at få kontakt med din krop og mærke at din krop rent faktisk er en del af dig.
Vær bevidst om, at din krop kan bidrage til dit liv, med oplysninger fra en lige her og nu situation.
Ha´ en dejlig dag
Ulla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar