Det var sådan en dag hvor der bare var højt til himlen. Det hele føltes næsten uendeligt.
En klar blå himmel
Fuglefløjt alle steder fra
Nye små grønne skud i skovbunden
Knopper på træerne
Store dyr godt gemt inde mellem stammerne. Men fordi vi ved de måske er der, så kan vi også få øje på dem. Den fantastiske fornemmelse, at du det ene øjeblik ikke kan se nogle dyr - det næste ser du en hel flok. Bare fordi du lige har taget et ekstra skridt til siden, eller flyttet blikket en lille smule.
Jo der var de godt nok inde.....
Jeg stod lige pludselig foran disse 2 træer.
Jeg fik en helt overvældende trang til at røre ved de 2 træer.
Som sagt så gjort......
Det var en rigtig rar følelse. Jeg følte pludselig jeg næsten var en del af det hele. En del af træerne, en del af skoven, naturen og stedet
omkring mig.....
- men det var jeg jo sådan set også.
Et kort øjeblik blev jeg helt overvældet af den fornemmelse - naturen inviterede mig inden for - fordi jeg var til stede. Jeg var helt og fuldt nærværende og til stede i det øjeblik.
Måske fik jeg en lille tåre i øjenkrogen......
Jeg forlod træerne, men måtte lige have et minde med mig - om et fantastisk øjeblik i min dag.
Nu var det så bare tiden at indhente min mand og hund, inden de blev helt væk for mig......
Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar