Jeg sidder i øjeblikket og forbereder mig til morgendagens undervisning i mindfulness.
Det er vigtigt for mig at være velforberedt til min undervisning, og at materialet er sammensat så det underbygger forløbet.
Da jeg har mærket, hvad mindfulness kan have af betydning for mig selv - er det en virkelig gave at have mulighed for at formidle det videre til andre.
Jeg glæder mig altid til min undervisning, men lige så meget glæde ligger gemt i forberedelsen.
Som i mange andre situationer, så kan en god forberedelse være det afgørende for en god præstation, og dermed en succes.
Er det i situationer hvor det kan være lidt svært, enten at stille sig op, eller emnet i det hele taget - så er forberedelsen ekstra vigtig. Ved at sikre dig, at du kan dit stof eller emne og foredrag til bunds, så har du virkelig givet den brugte tid godt ud. Der kan hentes godt med selvtillid på den konto samtidig.
Men inden jeg sætter mig for at lægge den sidste hånd på materialet til i morgen, skal jeg da lige ud et øjeblik for at nyde det dejlige vejr. Min pause skal foregå ude i dag.
Fra mit vindue i mit kontor, kan jeg se hvor dejligt det ser ud derude.
Jeg har lige taget en lille afstikker ud, for at tage billedet af den lille forårsbebuder her.
Faktisk var det lidt svært at gå ind igen så hurtigt. Så jeg har vist valgt det rigtige for min lille formiddagspause
- ud at se hvor det gror
- ud at mærke foråret
- ud at høre fuglene synge
- ud at trække vejret - helt ned i maven
- ud at bare være en del af det hele
De små pauser er så vigtige i hverdagen. De små pauser behøver ikke at tage ret lang tid.
Det er bare vigtigt at du gør noget godt for dig selv i pausen. At du giver dig selv lov, til at mærke du rent faktisk er i live - lige nu - lige her.
Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar