Sider

torsdag den 9. april 2015

Hvad sanserne kan bruges til

I påsken var jeg et par gange ude at gå i et fantastisk område tæt på hvor jeg bor.
Der var fuldstændig stille, med undtagelse af naturens egne lyde.

Den rislende lyd fra vandløbet, var så tilpas høj, at det kunne påkalde min fulde og hele opmærksomhed. Det var en meget speciel oplevelse, som fangede mig fuldstændig. 

Jeg blev stående der ved vandløbet længe - og bare lyttede.

Min hørelse overtog fuldstændig opmærksomheden fra alt andet. Fordi jeg var så fokuseret på lyden af det rislende vand.


Det var på det tidspunkt, at jeg kom til at tænke over alle mine sanser. Jeg fik sådan en lyst til at udforske dem, sanserne.


Min hørelse havde jeg nu fået sat meget fokus på ved at lytte til vandet, men også alle de andre lyde omkring mig.

Men der er jo også andre sanser, 
som synet, lugtesansen, smagssansen - og ikke at forglemme følesansen.

Der er så meget mere at opdage, hvis vi bruger vores sanser med fuld opmærksomhed.

Jeg lod hånden glide blidt i vandet, og gik hen for at mærke på en træstamme. 
Jeg fornemmede de forskellige dufte, og stod et øjeblik med ansigtet vendt mod solen - bare for at mærke.

Jeg lod blikket glide rundt, for pludselig at lægge mærke til, hvilket motiv træerne op ad bakken mod den meget blå himmel var.

Prøv engang imellem bevidst at bruge dine sanser - vær nysgerrig, undersøg hvad du ser, dufter, føler osv.

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla





 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar