mandag den 1. december 2014
Ude i den 1. december
Det er den 1. december i dag. Utroligt men sandt.
Billedet oser ikke ligefrem af jul, men sådan så det altså ud for et par timer siden ved Hindsgavl i Middelfart.
Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville opleve hvordan 1.december føles. Så jeg stoppede hunden i bilen og kørte lige over på den anden side af broen.
Det var køligt i skoven, men da jeg med en glad snusende hund, trådte ud på savanneområdet, kunne solens varme rigtig mærkes. Jeg stod et øjeblik helt stille, og bare nød solens varme i ansigtet. Godt nok blæste der en kold luft, men hold da op hvor solen varmede.
Himlen var klar og græsset grønt.
Den 1. december føltes skønt og så fantastisk ud.
Ha' en dejlig dag
Ulla
Etiketter:
At være med det der er,
Et øjeblik,
Natur,
Nærvær,
Til stede i nuet,
Vejret,
Årstider
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar