Den er ikke helt perfekt den "stolte kavaller". Ser ud som om der er lidt ridser i lakken.
Jeg indrømmer gerne at jeg i første omgang kiggede mig lidt omkring for at finde én, der var pænere.
Men lige pludselig kom jeg til at se rigtigt på den lille blomst. Jeg skyndte mig at tage et billede - den er jo helt perfekt i sin egenskab af at være lige nøjagtig dén blomst.
Den afspejler sit liv, som et par dage har været temmelig blæsende. Rent faktisk var blomsterne væltet gentagne gange - så er det ikke lidt imponerende at den har fået så få skavanker?
Lige nu, hvor jeg sidder og ser på billedet af blomsten, synes jeg den er utrolig smuk. Den kendetegner det naturlige og det levende.
Netop fordi naturen er så fantastisk, forstår den at afspejle hvor perfekt det uperfekte faktisk er. Det er derfor jeg elsker naturen så højt, og det er derfor jeg accepterer mig selv - nøjagtig som jeg er.
Ha´ en helt perfekt dag
Ulla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar