onsdag den 21. maj 2014
Så gik der 8 uger
I går aftes afsluttede jeg et grundkursus i mindfulness, som jeg har afholdt hos Kræftens bekæmpelse i Fredericia.
Det er utroligt at der nu er gået 8 uger og vi allerede er nået igennem forløbet.
Jeg giver mig altid tid til, at reflektere lidt over et afsluttet forløb. Det er en god måde for mig at evaluere forløbet og på denne måde udvikle de kommende forløb.
Jeg har lært 8 meget forskellige og skønne mennesker at kende.
Jeg har været vidne til, at der stille og roligt er sket en udvikling over de 8 uger. På 8 meget forskellige måder, med 8 forskellige indgangsvinkler til tingene.
Det er en fantastisk oplevelse, at være vidne til hvor forskellige vi kan være, men samtidig arbejde sammen om at nå et mål. Et mål som også i virkeligheden vil være forskelligt fra person til person.
Det er samtidig en glæde for mig, når jeg kan mærke og hører at alle - på hver deres måde - tager noget med sig. Fordi jeg selv er så stor tilhænger af mindfulness, er det jo altid dejligt når andre vil være med......
Ha´ en dejlig dag
Ulla
Etiketter:
Eftertanke,
Et øjeblik,
Mindfulness
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar