At være med dét der er - inspirerer mig utrolig meget i min hverdag. Ved at være til stede med både krop og sind lige der, hvor jeg fysisk er - bevirker at jeg pludselig lægger mærke til en masse ting omkring mig. Noget jeg måske er gået forbi eller har set på igennem lang tid, uden rigtig at bemærke det eller se mulighederne i det.
Jeg kan give dig et eksempel her. Billedet er faktisk taget i min have. Den her træstub har ligget i temmelig lang tid. Jeg havde nok egentlig bare vænnet mig til at se den og de andre små stubbe. Da jeg gik rundt i min have, med en meget bevidst opmærksomhed, fik jeg lige pludselig øje på, hvilket flot motiv stammen var. Jeg lod mig inspirere til at redigere en lille smule i billedet, hvilket gav mig et helt nyt indtryk af træstubben. Lige pludselig fik jeg også lyst til at skrive om træstubben, billedet gav mig inspiration. Eller i virkeligheden var det jo i første omgang, fordi jeg var til stede i nuet, der hvor jeg var.
Hvad bliver du inspireret af i din hverdag?
Ulla
Ingen kommentarer:
Send en kommentar