Overspringshandlinger

Indrømmet - jeg kan ind i mellem være rigtig god til overspringshandlinger. F.eks. er jeg lige i øjeblikket i gang med at skrive en afsluttende eksamensopgave til min uddannelse som coach. Jeg var kørt lidt fast, og pludselig havde jeg i stedet leget lidt med et billede og fået dette sjove resultat frem. 
Jeg bilder mig også ind, at jeg er opmærksom på overspringshandlingerne, når jeg bruger dem. En gang imellem kan jeg næsten sidde og smågrine af mig selv, fordi jeg jo udmærket ved at nu er den gal igen. Jeg må jo erkende at jeg har sneget mig uden om, forholde mig til hvad årsagen er til at jeg springer over, og så komme i gang igen. Lige nøjagtig i denne situation var det en fordel, at forlade skrivningen et øjeblik. Da jeg vendte tilbage til opgaven, gik det pludselig fremad uden problemer igen. Jeg trængte bare til en lille pause og lidt frisk luft. Samtidig kan jeg jo nu vise et eksempel frem på en overspringshandling - eller hvad en overspringshandling medførte. Pauserne er faktisk vigtige - men vær opmærksom på hvordan de bruges - at de giver dig energi.
Overspringshandlinger kan dog være en snigende udfordring i hverdagen. Ofte ligger der et problem bag det at springe over eller udsætte noget gentagne gange. F.eks. kan årsagen ligge i, at det er svært at overskue en meget omfattende opgave, måske skal opgaven i virkeligheden opdeles i mindre dele, for at overskue den.
Måske har jeg ganske enkelt ikke kompetencer til at løse hele opgaven, hvor kan det være muligt at hente lidt vejledning eller sparring?
Tager jeg altid den her opgave frem sidst på dagen, så har jeg måske bare ikke det overskud og energi der skal til, for at få den løst. Måske skal jeg prøve at løse opgaven tidligere på dagen, hvor jeg er mere frisk.
Kan der have sneget sig noget stress ind i billedet, hvor jeg ganske enkelt har brug for at blive hjulpet med at prioritere mine opgaver og antallet af opgaver, fordi jeg bare ikke kan overskue dem mere? Måske skal jeg bede om hjælp, selv om det er svært.

Kender du til overspringshandlinger? Hvor bevidst er du egentlig om at du springer over eller udsætter? Eller kan du slet ikke genkende det?

Ha´ en rigtig dejlig dag
Ulla

Kreativitet på en mandag

I går fik jeg en fantastisk flot buket blomster. De var lige blevet hentet ind fra haven, specielt til mig. Giveren syntes jeg skulle have glæde af nogle af årets nok sidste Dahliaer. Hvor er det dejligt, når der sådan bliver tænkt på mig.

Nu står blomsterne så smukt i min stue og lyser helt vildt op med de store flotte blomsterhoveder i skønne farver.

Da jeg stod og betragtede blomsterne, kunne jeg ganske enkelt ikke holde fingrene fra kameraet. 

Hvilke muligheder der lå gemt for motiver i disse blomster - jeg tog mange. Et par stykker ser du her. 
Det lille billede har jeg leget med via Instagram, hvor billedet egentlig er lagt ud. 

De kreative indgangsvinkler kommer helt af sig selv, når jeg er bevidst om mine omgivelser. Når jeg giver mig selv et øjeblik hvor jeg bare oplever og suger til mig af øjeblikket. 
For mig, er det at være kreativ som en form for leg. Der er ingen regler, der er ingen forbehold, kun det at forme, skabe og udvikle. Men det vigtigste - at det skabte, er en del af mig. Det er et øjebliksresultat af mine handlinger, følelser og lyster lige i dette øjeblik. I morgen vil jeg gøre det på en helt anden måde, for da er min indgangsvinkel nok en helt anden.

Kære Tove, tak for blomsterne - du aner ikke hvor meget du satte gang i med din gestus.

For øvrigt - har du lyst til at kigge ind på Instagram og se tidligere billeder, så kan du finde mig under tilstedeinuet. Du kan også finde mig her: http://instagram.com/tilstedeinuet

Ha´en rigtig dejlig dag
Ulla

Forandring

En gang i mellem skal der lidt forandring til. Så jeg har været hos frisøren og fået lagt noget farvespil i mit hår. Sikken en forskel - pludselig blev mit hår meget mere spændende. 

Jeg tror det var lige på det rigtige tidspunkt, med dette, måske lidt symbolske tegn på forandring. Min måde at tilkendegive over for mig selv, at jeg accepterer den forandring der sker med  mig lige nu. 

Jeg er nået til overgangsalderen. Dvs. den har taget sin begyndelse igennem det seneste år, uden de helt store udskejelser, men jeg har dog bemærket tegnene og været klar over det skete. Nu er jeg i gang - med de udfordringer det nu giver.

Jeg har dog taget den beslutning, for længe siden, at jeg vil imødegå denne forandring med en mindfull indgangsvinkel. Jeg vil betragte mig selv, og observere hvad der helt reelt sker i min krop og i mit sind. Jeg vil udnytte chancen til at lære den vigtigste lektie - jeg vil lære noget om mig selv - uden fordømmelse eller ønske om at være 20 år igen.

Lige nu har jeg det sådan, at jeg accepterer min alder, jeg accepterer at der sker forandringer med kroppen, at det er en del af livet. Jeg vil ikke bruge en hel masse kræfter på at kæmpe mod alderen - for det er en håbløs opgave der kun tager alt for mange kræfter. Jeg vil hellere udnytte disse kræfter på, at være hvor jeg er lige nu. Jeg vil leve mit liv, i den alder jeg har og med den erfaring jeg har og hele tiden bygge mere på den erfaring. 

Jeg har valgt at leve mit liv, der hvor jeg er. Jeg vil nemlig have det hele med.

Ha´ en rigtig god weekend, der hvor du er

Ulla

Reflektion over dagenes forskellighed

I går og i dag - to forskellige dage. Jeg sidder og reflekterer lidt over hvad der egentlig er forskellen. Sjov lille øvelse faktisk.
I går var det tirsdag, i dag er det onsdag, første forskel. I går var det ugens 2. dag - i dag er det ugens 3.dag. I går var det årets dag nr. 295 og i dag er det årets dag nr. 296.
I går var der 70 dage til nytår, i dag er der kun 69 dage.
Men den allerstørste forskel, er nok i virkeligheden forskellen på vejret. I går var det næsten en sommerdag, og jeg havde rig mulighed for at betragte og nyde min store flotte blomst på terrassen.
I dag er det meget gråt og fugtigt, som om det ikke rigtig kan blive lyst i dag. Så i dag har jeg tændt stearinlys.                                                           

Allerede inden det blev lyst, tændte jeg lysene. Det skaber altså en helt særlig stemning at tænde et rigtig levende lys. Det giver - ja det giver liv på en eller anden måde. En anden god ting - det tager kun et meget lille øjeblik at tænde et lys. Så hvorfor ikke gøre noget godt for sig selv - skabe lidt hygge.
Uanset om vi vil det eller ej, så er vi på vej ind i hyggens tid, som jeg vælger at kalde årstiden med de korte dage. 
Når nu engang mørket er der, hvorfor så ikke bare leve med det, og udnytte de mange muligheder der er for at skabe en særlig stemning med levende lys og hygge. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så giver det først rigtig mening med de levende lys, når vi er nået til den mørke tid på året. Ja - det er så sådan jeg oplever det. Nu mangler vi så bare at nå tidspunktet, hvor der skal tændes i brændeovnen og brygges en god varm kop cacao - det giver ligesom ingen mening om sommeren........
Den enkelte dag er unik, uanset hvor meget vi så synes dagene ligner hinanden, så er de forskellige. Årstiderne er meget forskellige her i Danmark, de har hver deres charme. Så det er bare op til os - meget forskellige og unikke mennesker at udnytte forskellighederne på bedst mulig måde - inden vi dømmer noget som værende godt eller skidt.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

I skovens dybe stille ro

Der er en fantastisk ro i skoven - specielt når det regner. 
Indrømmet, jeg elsker naturen. At gå lange ture, eller bare at finde et sted og sidde midt i det hele. Jeg kan ganske enkelt ikke undvære det, at komme ud og bare være en del af det hele. Der er så mange flotte motiver, der bare venter på at blive set. Samtidig er motiverne aldrig ens, hvis jeg nu kommer igen i morgen, så ser det helt anderledes ud. 
Men hvis jeg nu ser mig selv i spejlet - sådan rigtigt - så ser jeg nok heller ikke helt ens ud hver dag. Selv om jeg tror det. Alle de forskellige sindsstemninger vi kan befinde os i - de afspejler sig på den ene eller anden måde - bare vi ser godt efter. 
Det er noget andet med træerne som spejler sig i vandet. De er som de nu er - uden forskellige sindsstemninger. Og dog - de forandrer sig også fra dag til dag, nogle blade falder af, en gren knækker osv. 
Det hele handler om at være opmærksom, at betragte - sig selv, hinanden og omgivelserne - med et åbent sind, uden forud-indtagede holdninger og erfaringer. Se på det hele som det nu engang er. Så kan verden pludselig åbne sig for nye opdagelser.

Ha´en rigtig god weekend, uanset hvad du så skal bruge den til
Ulla

Det inspirerer mig

At være med dét der er - inspirerer mig utrolig meget i min hverdag. Ved at være til stede med både krop og sind lige der, hvor jeg fysisk er - bevirker at jeg pludselig lægger mærke til en masse ting omkring mig. Noget jeg måske er gået forbi eller har set på igennem lang tid, uden rigtig at bemærke det eller se mulighederne i det.

Jeg kan give dig et eksempel her. Billedet er faktisk taget i min have. Den her træstub har ligget i temmelig lang tid. Jeg havde nok egentlig bare vænnet mig til at se den og de andre små stubbe. Da jeg gik rundt i min have, med en meget bevidst opmærksomhed, fik jeg lige pludselig øje på, hvilket flot motiv stammen var. Jeg lod mig inspirere til at redigere en lille smule i billedet, hvilket gav mig et helt nyt indtryk af træstubben. Lige pludselig fik jeg også lyst til at skrive om træstubben, billedet gav mig inspiration. Eller i virkeligheden var det jo i første omgang, fordi jeg var til stede i nuet, der hvor jeg var.

Hvad bliver du inspireret af i din hverdag?

Ulla

Så skete det

Jeg har erkendt at efteråret er en realitet.......
Nu sidder du nok tænker, at det jo sådan set er midt i oktober, det er ved at blive lidt tidligt mørkt, og varmegraderne er faldet en del......
Ganske rigtigt, men jeg har sådan nydt alle de mange dejlige dage ind til videre, med masser af sol og dermed en god varme. For mig har det virkelig betydet, at sommeren stadig føltes nærværende og aktuel. 
Skal jeg være helt ærlig, så er jeg faktisk først lige begyndt at gå med strømper - sådan (næsten) hele tiden. Jeg hader at skulle begynde strømpesæsonen, at skulle lukke fødderne inde i indpakning. Nå men sådan har jeg det hvert år, der skal godt nok lige en overvindelse til. Jeg synes bare det var meget sværere i år fordi vejret er så flot.
Men heldigvis er der da store fordele ved efteråret - farverne - de er jo fantastiske mange steder efterhånden. Se bare bladene på billedet - det er på en blåbærbusk. For kort tid siden, var de grønne og en smule kedelige. Men nu, stråler de med en virkelig gennemtrængende glød, som kræver fuld opmærksomhed. 
Fordelen ved denne årstid er at den hjælper os med at være lidt nærværende. Den kalder på vores opmærksomhed - og får os til at bruge nogle af vores sanser lidt ekstra.
Så pyt med strømperne - naturen kalder.

Ha´en rigtig dejlig dag
Ulla

Et billede af nuet

Jeg er stolt af mig selv. 
Fordi jeg lagde mærke til et perfekt motiv, ved bare at stå et øjeblik og kigge ud af vinduet.
Det er et motiv som kun er der i kort tid - enten fordi vandet forsvinder fra bordet, eller lyset skifter og giver genskin på en anden måde. Jeg var opmærksom på en mulighed - og jeg udnyttede denne mulighed. 
Engang imellem kan vi ikke se selv de mest oplagte muligheder, som ligger for næsen af os. Andre gange tør vi ikke udnytte mulighederne eller også venter vi til i morgen........
Hvis jeg nu havde valgt at vente til i morgen, så ville jeg aldrig have fået fanget dette motiv. For hvordan mon vejret er i morgen, og mon der ligger vand på bordet.
Men i dette øjeblik, for ikke ret mange minutter siden - da så jeg dette motiv, og er nu glad for at jeg fik fanget det ind. 
Se nu har jeg et rigtigt billede af et nu. Jeg har et billede af at være i nuet.
Jeg tror jeg vil bruge dette billede til noget - som en slags symbol. Et symbol for mig selv på at jeg rent faktisk godt kan finde ud af være til stede i nuet.

Hvad oplever du i nuet?

Ha´en dejlig dag - i nuet
Ulla

Se og føl

Jeg var på tur i skoven i går. En efterårsdag hvor solen skinnede fra en skyfri himmel og jeg efter kort tid havde lyst til at tage jakken af. Følelsen jeg havde, kan næsten ikke beskrives - det var ganske enkelt dejligt at være i.
Træet på billedet, var et af dem jeg kom forbi. Det var et helt troldetræ, se engang på det. Billedet kan desværre ikke yde det retfærdighed, men kun give en ide om hvad jeg så.
Da jeg havde betragtet træet lidt, kunne jeg ganske enkelt ikke lade være med at mærke på træet. Mine fingre udforskede de mange krumninger og kanter. Det gav en helt anden oplevelse, end kun at se. På denne måde blev endnu en af mine sanser sat i gang, hvilket bare øgede oplevelsen. Det blev en meget intens oplevelse.
Den oplevelse får mig til at tænke på, hvor stor en betydning det kan have, for dét at opleve. Er det svært at fastholde fokus på det reelle, så kan det hjælpe at mærke lidt. 
Føl på tingene og træn dig selv i det bevidste nærvær - læg mærke til hvor du er - lige nu, med lidt hjælp fra dine fingre.

Ha´ en dejlig dag
Ulla

At være i nuet

Det var en virkelig flot aften. Jeg var ude for at lede efter krondyr i det vestjyske. Dyrene blev lokaliseret, men samtidig blev jeg vidner til denne fantastiske solnedgang. Jeg var bare så meget til stede i nuet. Det var nærmest som om nuet indfangede mig, jeg kunne ikke andet end være til stede i det. Jeg så naturens skønhed, jeg mærkede køligheden mod min hud, jeg duftede aftenens dufte og hørte lydene omkring mig. Wauuuw - lad mig bare blive her lidt endnu......
At være til stede i nuet, det er vigtigt hvis vi virkelig vil opleve at vi lever. At vi ikke bare lever vores liv på autopiloten og kun venter med længsel på den kommende sommerferie til næste år.
Jeg har for nylig læst Susse Wolds selvbiografi "Fremkaldt". For øvrigt en bog jeg varmt kan anbefale. Den er skrevet med en helt naturlig varme og oprigtighed.
Et sted i bogen faldt jeg særligt over hvad Susse skriver om at være til stede i nuet. Det skal siges at det lille udpluk er taget ud af en større sammenhæng, men jeg synes nemt det kan stå alene. 
"Jeg blev kaldt for Professor Spinat, fordi jeg altid, i mine tanker, var et andet sted. Jeg har senere måttet bruge mange kræfter på at turde være til stede i nuet. Det er jo det eneste, vi har. Det er dér, man føler sig i live. Hvis man ærgrer sig over fortiden og bekymrer sig om fremtiden - så har man jo ikke noget nu. Man er ikke til stede. Og de stakkels mennesker, man har omkring sig, hvad med dem? Jeg tror at den største gave, man kan give et andet menneske, er kvaliteten af sit eget nærvær, sin egen opmærksomhed."

Er det da ikke smukt beskrevet?

Med disse linjer vil jeg ønske dig en rigtig dejlig dag
Ulla