Sider

fredag den 1. februar 2013

De små ting



Mange mennesker forsømmer den lille lykke, mens de venter forgæves på den store.
— Pearl S. Buck

Jeg fik dette vise ord i et nyhedsbrev her til morgen. Det må jeg ganske enkelt lige have med her. For hvor det dog passer. I vores så fortravlede hverdag, ser vi meget ofte frem til noget der kommer. Det kan være weekenden, det kan være ferien, det kan være festen osv. osv. 
Det store spørgsmål, kan så være - bliver vi så, så lykkelige når weekenden eller den længe ventede oplevelse endelig er der? Husker vi så at nyde den, at være med oplevelsen og glæden over at være nået der til? Måske....... hvis vi giver os tid til det.....
Et Piet Hein citat siger noget der ligner dette: Det meste af et menneskes liv går sågu bare med at mindes og vente. 
Vi glemmer at være i nuet. Vi lader os helt enkelt trække væk fra nuet, og der hvor vi rent fysisk befinder os lige nu. Vi bemærker slet ikke de smukke eller rare ting, der befinder sig lige dér hvor vi er. Orkidéen på billedet, blev jeg pludselig opmærksom på. Jeg har vandet den utallige gange, mere eller mindre automatisk - lige pludselig fik jeg øje på hvor smuk den egentlig er. Jeg blev flov over mig selv, flov over at overse noget så dejligt. Det endte faktisk med, at det blev min lille lykke den dag, at betragte og glæde mig over dette kunstværk. Heldigvis holder blomsterne på en orkidé længe.....
Ha´en rigtig dejlig weekend - jeg håber den kommer til at gøre dig godt.
Ulla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar