At være med dét der er

At være med dét der er, giver ingen problemer når det er lige midt i noget rart og positivt.
Det kan derimod give nogle udfordringer, at være med dét der er, det kan dreje sig om f.eks. smerter, angst eller sorg. At skulle forholde sig til de svære ting, og acceptere at sådan er det lige nu - det kan være meget svært. Jeg tror vi mennesker har en form for indbygget modvilje mod at forholde os til svære ting, særligt hvis det er hos os selv. Vi prøver at undgå det, at få klaret tingene med medicin, lægge låg på følelserne eller "spille" den glade og positive. 
Det er absolut ikke meningen at vi til evig tid, skal acceptere at vi har det skidt af den ene eller anden grund. Men ved at være med den ubehagelige følelse for en stund, at opleve hvad der sker, at mærke hvad du virkelig føler, det kan være sundt. Jeg har selv oplevet, at jeg ved at være med følelsen/oplevelsen samtidig fik bearbejdet og afsluttet, dét der var svært. Nu behøver jeg ikke bruge mere krudt på at tænke en hel masse hvad nu hvis... osv.

Min opfordring til dig er, øv dig i at være med dét der er. Du kan jo starte med de små glæder. Giv dig selv lov til at føle, hvordan det føles. Dvæl et øjeblik ved følelsen - lad være med bare at styrte videre - det kan du gøre om et øjeblik. 

Da jeg tog dette billede, var det meget koldt og blæsende. Men nu havde jeg altså sat mig for, at skulle tage billeder af denne her solnedgang. Mine fingre blev til sidst nærmest følelsesløse og jeg rystede over hele kroppen, på trods af en meget stor og varm frakke. Det nemmeste (og måske mest fornuftige) ville være at gå hjem i varmen. Jeg blev, og begyndte at mærke lidt efter, hvad der egentlig skete i min krop - hvordan kulden påvirkede mig. Mine skuldre faldt lidt ned, og jeg følte mig virkelig til stede. Jeg fik taget en stribe billeder og jeg gik først hjem, da mørket næsten havde sænket sig. Jeg var en meget smuk oplevelse rigere og også lidt klogere på mig selv.

Ha´en dejlig dag
Ulla