søndag den 27. januar 2013
Væren
Den lille fyr hedder Cæzar, og er en ekspert. Han er ekspert i, at være til stede i nuet. Ekspert i en alder af 8 uger - et lille geni. Samtidig er han blevet min lærer, fordi jeg vil så gerne lære noget mere om at være fuldt og helt til stede i nuet. Det kan han lære mig alt om - hvis ellers jeg lytter til ham. Det har jeg tænkt mig at gøre - at lytte og lære. Mange ting har jeg allerede lært - jeg har nemlig lært, at hvis jeg er opmærksom - så er jeg slet ikke i tvivl om, hvad den lille hunds behov er. Men er jeg til gengæld ikke helt opmærksom et lille øjeblik, så går jeg glip af en værdifuld besked. Det betyder så, at der kan ske små uheld.
Jeg har tænkt lidt over, hvor ofte jeg i min hverdag ikke helt har været opmærksom på mine omgivelser. Måske har det i virkeligheden, betydet at jeg ikke har opdaget nogle vigtige signaler. Måske har det også medført fejl. Måske var fejlene sket alligevel - måske ikke.
Ved at iagttage den lille hund, får jeg en sand lektion i, at observere omgivelserne, at se hvad der er at se. Bare at være med det, der er - og først reagere på ting, når de rent faktisk sker.
Ha´ en dejlig dag.
Ulla
torsdag den 24. januar 2013
Så blev det DAGEN
Endelig blev det dagen, hvor vi skal hente vores lille nye guldklump hjem.
Det er dagen vi har set utrolig meget hen til. Nu er det endelig lykkes at komme frem til den 24. januar.
Vi skal snart af sted, og når du læser dette, så er vi på vej. Der er langt at køre, og vi skal jo gerne være hjemme igen, så det lille pus kan se sit nye hjem, inden det bliver mørkt.
Jeg prøver lige igen, at mærke efter hvilke følelser der sidder i mig. Nu er det helt anderledes end de tidligere dage. Nu er der fuldstændig ro på, jeg har sjældent været så afklaret på noget, som jeg er nu. Det er næsten som om, jeg skal på en mission, og den mission er startet - nu er jeg målrettet i gang med min opgave.
Mission afhentning af hvalpe-guldklump.
Ha´en rigtig dejlig dag - jeg ved min bliver perfekt
Ulla
Det er dagen vi har set utrolig meget hen til. Nu er det endelig lykkes at komme frem til den 24. januar.
Vi skal snart af sted, og når du læser dette, så er vi på vej. Der er langt at køre, og vi skal jo gerne være hjemme igen, så det lille pus kan se sit nye hjem, inden det bliver mørkt.
Jeg prøver lige igen, at mærke efter hvilke følelser der sidder i mig. Nu er det helt anderledes end de tidligere dage. Nu er der fuldstændig ro på, jeg har sjældent været så afklaret på noget, som jeg er nu. Det er næsten som om, jeg skal på en mission, og den mission er startet - nu er jeg målrettet i gang med min opgave.
Mission afhentning af hvalpe-guldklump.
Ha´en rigtig dejlig dag - jeg ved min bliver perfekt
Ulla
onsdag den 23. januar 2013
Forventning
Denne lille fyr, skal jeg hente i morgen. Kan du forstå jeg glæder mig?
Det har været en ventetid, der virkelig har været lang. Jeg har så også tilladt mig selv, at lade min forventning komme frem. Jeg har det næsten som et barn op til juleaften......
Men samtidig med forventningen - så har jeg prøvet at iagttage mig selv. Det er virkelig sjovt. Typisk, når jeg tænker på at blive trukket væk fra nuet, så forbinder jeg det med lidt negative tanker og følelser - men her er det lige omvendt. Jeg skal lige love for, at tankerne er blevet trukket væk fra nuet, rigtig mange gange. Jeg tror dog på, at det er nemmere at undersøge denne forventning, da den er positiv.
Hvad er det så jeg har oplevet hos mig selv? Det er en indre varme og sprudlende glæde. Mit humør er helt i top - der er ikke noget som kan slå mig ud, jeg tager alting som det kommer. Jeg kværner løs om den her lille uldtot uafbrudt - nøj hvor jeg dog næsten oplever at være barn igen. Det er skønt - at give sig selv lov til at opleve med barnesindet, bare at være med de følelser, der nu engang bliver sat i gang.
Lille Cæzar her, bliver uanset hvordan vi vender og drejer det - starten på noget helt nyt. Det er et lille nyt dyreliv, som skal til at være en del af mit liv og min familie. Jeg er dybt taknemmelig for at kunne opleve det.
Ha´en dejlig dag.
Ulla
onsdag den 16. januar 2013
Når kulden varmer
Det var rigtig bidende og gennemtrængende koldt den dag. Sådan en dag, hvor der virkelig skal noget rigtig godt og varmt tøj på.
Det var samtidig en usædvanlig smuk dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var en dag der ikke er til at beskrive - selv om det var vanvittig koldt.
Når jeg i dag tænker tilbage på denne dag, så varmer det mig. Det var nemlig én af de der dage, som jeg bare husker - det var en særlig dag.
Det var en lang dag, hvor jeg virkelig oplevede. Jeg oplevede en hel masse væren. Det var en dag i naturen, hvor der bare blev vist det flotteste den kunne præstere - og jeg var bevidst om det. Hold da op, alt dette blev serveret lige for næsen af mig.
Selv om det var så bidende koldt, så var det ikke noget problem, som om alting bare gik sammen, for at give mig denne fantastiske oplevelse.
Når jeg ser på billedet, så kan det godt være svært at huske kulden, jeg tænker nærmere på en lun dag i klitterne ved havet. Det er den oplevelse jeg har med mig om den dag.
Ha´en dejlig dag
Ulla
Det var samtidig en usædvanlig smuk dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var en dag der ikke er til at beskrive - selv om det var vanvittig koldt.
Når jeg i dag tænker tilbage på denne dag, så varmer det mig. Det var nemlig én af de der dage, som jeg bare husker - det var en særlig dag.
Det var en lang dag, hvor jeg virkelig oplevede. Jeg oplevede en hel masse væren. Det var en dag i naturen, hvor der bare blev vist det flotteste den kunne præstere - og jeg var bevidst om det. Hold da op, alt dette blev serveret lige for næsen af mig.
Selv om det var så bidende koldt, så var det ikke noget problem, som om alting bare gik sammen, for at give mig denne fantastiske oplevelse.
Når jeg ser på billedet, så kan det godt være svært at huske kulden, jeg tænker nærmere på en lun dag i klitterne ved havet. Det er den oplevelse jeg har med mig om den dag.
Ha´en dejlig dag
Ulla
mandag den 14. januar 2013
Hvorfor ikke glæde sig i stedet
I morges var jeg ærgerlig over at det nu sneede igen. Samtidig er der en anden ting, som har irriteret mig lidt. Så min mandag morgen var ikke helt så rar, opdagede jeg pludselig. Jeg fandt ud af, at jeg lod mig rive med af nogle negative tanker. Ved nærmere eftertanke opdagede jeg også, at uanset hvor meget krudt jeg brugte på min irritation, så kunne jeg altså ikke ændre på nogle af disse, for mig irriterende ting. Så glem det. Efter at have forholdt mig objektivt til min irritation, var den pludselig væk.
Der gik ikke ret lang tid, og pludselig fik jeg glæden ind igen. Jeg lagde mærke til, hvor smukt landskabet kan være, hvis der ligger sne. Det kan være en helt særlig fornemmelse, at være ude i sneen. Har du lagt mærke til hvor stille der kan være derude - det er en helt særlig stilhed, som kun kan opleves når det har sneet.
Pludselig sad jeg og blev helt glad for at leve i Danmark. At få lov til at opleve vores forskellige årstider - så vidt forskellige de kan være. Næste gang en samtale falder på vejret, så lover jeg at jeg vil sige noget positivt - uanset hvordan det arter sig.
Hold da op hvor det sner lige nu - jeg vil bruge et par minutter på at betragte sneen, hvordan den gebærder sig. Den snurrer rundt, den flyver forbi, pludselig sner det helt stille for pludselig at ændre retning igen.
Ha´en rigtig dejlig dag
Ulla
torsdag den 10. januar 2013
Hvad venter om det næste hjørne ?
Hvad venten os mon i det nye år? Som på billedet, kan vi kun lige se et lille stykke af vejen. Som med det nye år, så er vi kun lige startet, og har kun lige mødt året 2013. Det bliver spændende hvad året vil komme til at byde på. Det er også altid lidt spændende at runde et nyt hjørne på en skovtur. Men det forbliver kun spændende, hvis vi husker at være opmærksomme på, hvad vi ser omkring os. Hvis jeg bare var vandret afsted, med blikket stift rettet i jorden eller ret forud, og med tankerne beskæftiget om mine planer for næste uge, så oplevede jeg ingenting. Så ville jeg ikke have lagt mærke til, at solen nåede mig, lige der i svinget og at jeg rent faktisk kunne mærke solens varme. Jeg ville ikke have bemærket, at der blev lidt mere åbent omkring mig - lige der i svinget. Ja jeg ville nok heller ikke have bemærket at vejen drejede.
Vi kan vælge at skabe bekymring om det nye år - eller vi kan vælge at se hvad der sker.
Hvis vi gør os en masse unødvendige bekymringer, så opdager vi måske slet ikke, at problemerne ikke opstår. Vent med at behandle problemet til det opstår, på denne måde ved du, hvad du reelt står over for.
Ha´en dejlig dag
Ulla
Etiketter:
Eftertanke,
Nytår,
Tanker,
Tålmodighed,
Vaner
tirsdag den 8. januar 2013
At være med dét der er
At være med dét der er, giver ingen problemer når det er lige midt i noget rart og positivt.
Det kan derimod give nogle udfordringer, at være med dét der er, det kan dreje sig om f.eks. smerter, angst eller sorg. At skulle forholde sig til de svære ting, og acceptere at sådan er det lige nu - det kan være meget svært. Jeg tror vi mennesker har en form for indbygget modvilje mod at forholde os til svære ting, særligt hvis det er hos os selv. Vi prøver at undgå det, at få klaret tingene med medicin, lægge låg på følelserne eller "spille" den glade og positive.
Det er absolut ikke meningen at vi til evig tid, skal acceptere at vi har det skidt af den ene eller anden grund. Men ved at være med den ubehagelige følelse for en stund, at opleve hvad der sker, at mærke hvad du virkelig føler, det kan være sundt. Jeg har selv oplevet, at jeg ved at være med følelsen/oplevelsen samtidig fik bearbejdet og afsluttet, dét der var svært. Nu behøver jeg ikke bruge mere krudt på at tænke en hel masse hvad nu hvis... osv.
Min opfordring til dig er, øv dig i at være med dét der er. Du kan jo starte med de små glæder. Giv dig selv lov til at føle, hvordan det føles. Dvæl et øjeblik ved følelsen - lad være med bare at styrte videre - det kan du gøre om et øjeblik.
Da jeg tog dette billede, var det meget koldt og blæsende. Men nu havde jeg altså sat mig for, at skulle tage billeder af denne her solnedgang. Mine fingre blev til sidst nærmest følelsesløse og jeg rystede over hele kroppen, på trods af en meget stor og varm frakke. Det nemmeste (og måske mest fornuftige) ville være at gå hjem i varmen. Jeg blev, og begyndte at mærke lidt efter, hvad der egentlig skete i min krop - hvordan kulden påvirkede mig. Mine skuldre faldt lidt ned, og jeg følte mig virkelig til stede. Jeg fik taget en stribe billeder og jeg gik først hjem, da mørket næsten havde sænket sig. Jeg var en meget smuk oplevelse rigere og også lidt klogere på mig selv.
Ha´en dejlig dag
Ulla
fredag den 4. januar 2013
Et nyt år
Et helt nyt år har taget sin begyndelse. Jeg glæder mig meget, til at komme i gang med at bruge det. Jeg glæder mig til at udforske det nye år - på godt og ondt.
Hvad mon det nye år vil bringe mig af oplevelser - alle de store og alle de små. Den eneste forventning jeg vil sætte til det nye år er at jeg vil leve det - fuldt og helt. Jeg vil leve hele året, og være til stede i mit liv - lige midt i det aktuelle nu.
Det skal være mit år, så jeg vil opleve det fra min verden - lige nøjagtig dér hvor jeg er, på det givne tidspunkt. Det løfte vil jeg give mig selv - det løfte vil jeg holde fast i, med al min kraft.
Jeg vil love mig selv, at når vi kommer til slutningen af 2013, så kan jeg se tilbage på et år, hvor jeg har levet og været til stede hele vejen igennem.
Jeg vil ønske dig et rigtig godt år 2013
Ulla
Etiketter:
Barnesind/begyndersind,
Eftertanke,
Nytår,
Årstider
Abonner på:
Opslag (Atom)